Category Archives: badmintonketcher

Find den bedste badmintonketcher for dig

badmintonketcher

Når man dyrker en sport, så skal man også have de rigtige remedier. Når man så har fundet de rigtige remedier, så kan man lige så godt vælge de bedste af de bedste. Dyrker du badminton, så er det en god idé at overveje, hvilken badmintonketcher der passer bedste til netop dine behov.

Der findes mange forskellige typer og størrelser af badmintonketchers. De egenskaber, man dog oftest kigger efter, er hovedets vægt samt skaftets fleksibilitet. Disse to faktorer, betyder blandt andet, hvor høj slagkraften er, hvor stor boldkontrollen er samt hvor hurtig, ketcherføringen er.

Nu tænker du måske, at det kun er professionelle badmintonspillere, der går op i sådan nogle små ting. Det er dog ikke nødvendigvis rigtigt. Det er dog rigtigt, at ketchernes forskellige egenskaber kommer an på dit ambitionsniveau. Det kan være, at man skal bruge et par ketchers til skoleundervisningen i idræt, men det kan også være, at man gerne vil spille badminton i en klub på konkurrenceniveau. I begge tilfælde er der en rigtig ketcher at vælge, der udfylder de forskellige behov.

Hovedet på ketcheren

Når man skal vælge en badmintonketcher, så kan man med fordel have fokus på hovedets vægt. For at finde ud af hovedets vægt, kan man kigge efter balancetallet, som er indikeret på ketcheren. Jo højere tallet er, jo mere hovedtungt vil ketcheren også være.

En høj hovedtunghed på ketcheren betyder, at slagkraften er større. Man kan altså slå hårdere til bolden, så den får mere fart på. En hovedtung ketcher kræver dog også flere kræfter at bruge, og vil ofte være mere udmattende for arme og skuldre.

Et lavere tal betyder en lavere slagkraft, og en ketcher, der er lettere og hurtigere at slå med. Den tunge ketcher vil ofte være egnet til spillere med et højere ambitionsniveau, som eksempelsvis at spille i en badmintonklub. De lettere ketchers kræver ikke så meget kraft at bruge, og vil ofte være egnet til børn i en folkeskole, der skal spille badminton i idrætsundervisningen.

Det kommer dog i sidste ende an på, hvor kræsen man er med sin ketcher, og seriøse badmintonspillere kan også sagtens bruge en let badmintonketcher.

En anden vigtig ting er fleksibiliteten

Fleksibiliteten i ketcheren er også en vigtig faktor, når man skal vælge den rigtige badmintonketcher. Fleksibiliteten har nemlig også stor betydning for spillet, da den kan have afgørende betydning for, hvor præcis man skal være i sine slag.

En høj fleksibilitet betyder også højere slagkraft, men jo højere fleksibiliteten i skaftet er, des lavere boldføling vil der også være. Et stivere skaft betyder derimod, at der vil være højere boldføling, og det er nemmere at lave et præcist slag. Derfor er en lavere fleksibilitet egnet for uerfarne spillere, som eksempelvis elever i en folkeskole.

En højere fleksibilitet giver, i modsætning til den lave, en højere slagkraft. Til gengæld skal man være mere præcis i sine slag. Derfor er den høje fleksibilitet egnet til de mere erfarne spillere.