Anlægsgartner – en divers og nyttig uddannelse

anlægsgartner

En af de ting som markerer vores moderne, vestlige samfund, er det mylder af valgmuligheder, som vi møder hvor end vi vender os hen. Før i tiden var det helt anderledes. Der var samfundet opdelt strengt i klasser, og alle var nødt til at blive i det samfundslag, som de var født ind i. Dels på grund af manglende økonomiske muligheder, og dels på grund af de stigma, som man mødte når man bevægede sig i andre sociale klasser. Men det har politisk og social udvikling nu ændret på.

I dag kan man i princippet gøre og blive lige, hvad man har lyst til. Der findes selvfølgelig stadig en række definerende faktorer, for eksempel økonomi, familieforhold og helbred. Men når det for eksempel kommer til uddannelse, så har alle i princippet lige valg. Og selvom dette er en dejlig ting, så kan det også skabe forvirring og identitetskrise. For når man kan vælge alt, hvad skal man så fokusere på? Hvad har man egentlig lyst til? Og hvad vil være bedst for ens fremtid og sikre en det bedst mulige og mest harmoniske liv?

Følg dit hjerte, ikke din hjerne

I Danmark findes der ret stringente holdninger til, hvad der er det rigtige og forkerte at gøre rent uddannelsesmæssigt. For eksempel bliver det anset som næsten en nødvendighed at tage en gymnasial uddannelse, og man skal også helst tage mindst en mellemlang videregående uddannelse bagefter. Men det er en misforstået holdning, for rigtig mange mennesker vil kunne tjene lige så mange penge og få lige så meget succes, ved at tage en teknisk eller praktisk uddannelse – for eksempel som kok, tømrer, mekaniker eller frisør. Og så skal man ikke nødvendigvis gå gymnasievejen, men skal i stedet gå på teknisk skole eller finde sig en læreplads.

Jobbet som anlægsgartner er et perfekt eksempel på en praktisk uddannelse, der bestemt ikke står tilbage over for hverken akademiske eller håndværkeruddannelser. Som anlægsgartner bruger man nemlig både sine hænder og sin hjerne, og man får lov til at skabe sig selv en masse praktisk erfaring. Og selvom uddannelsen giver muligheden for virkelig at begrave hænderne i jorden, så kræver den også en god sjat af ingeniør- og konstruktørviden, som man kan bruge til at udvide sine jobmuligheder betydeligt. Som anlægsgartner skal man nemlig ikke bare plante blomster. Man skal også designe, planlægge og konstruere de kommende haver og grønne områder.

Der er gode penge i jobbet som anlægsgartner

Udover at man lærer en masse ting og får en masse kompetencer, så er der også andre åbenlyse fordele ved at tage en uddannelse som anlægsgartner. For eksempel er det typisk et job, hvor man kan tjene rigtig gode penge. Særligt efterhånden som man arbejder sig op gennem rækkerne, og måske i sidste ende kan få sit eget firma eller blive partner i en virksomhed. På denne måde kan man, ved at vælge ud fra sine interesser, få et både spændende og velbetalt job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *